[ Tekst: Knut Hamsun ]
Det kvældes over gården. Klokken slår,
den sagte skarren gjennem stuen går.
Nu leker sommerfugler over enger.
En klinke løftes ap til haven tyst -
Hun hopper som en flamme til hans bryst.
Han er en svend som møter ild og fænger.
Og græsset reder for de unge to.
Og atter går de bort på lette sko
at komme like frelst i sine senger.
Så leker sommerfugler over jord.
Et Iyddulm syder ut fra syd og nord,
et himmels us så evig langt og længer.