[ Tekst: Trond Ole Paulsen ]
eg e’ aleina i båt
aleina på fjorden
det e’ tidligt på dagen
og seint i august
langt under havspeilet
lure’ ein stor ein
solå stige’
men eg va her fyrst
og eg har tobakk og fyr
og kaffi på kannå
og fjorden ska’ visstnok
ver’ stinn av makrell
eg e’ akkurat passeligt
langt ifra land nå
og du har sagt ja
te middag i kveld
og alt kunne vore så såre vel
men som vanligt så slite’ eg litt
eg har verdens vanvittigste vase
på fiskasnøret mitt
men det går seg vel te
det gjør gjerna det
det e’kje sikkert du e’ særlig glad i fisk
det går seg vel te
det pleie’ jo det.
og eg kan alltids fanga makrell
i ein frysedisk
og alt konne vore så såre vel
men som vanligt så slite’ eg litt
eg har verdens vanvittigste vase
på fiskasnøret mitt